Наши партнеры

Menu



Ronaldo og Rooney nedlagde romerne

Champions League

AS Roma lagde bedst fra start, men efterhånden kom Manchester United bedre med i spillet, og det var netop stjerneduoen, Ronaldo og Rooneys målnæser, der afgjorde kampen i Rom.

Der var store forventninger til aftenens Champions League-kvartfinaleopgør i Rom, inden kampens dommer Frank De Bleeckere fløjtede affæren i gang. Det var nemlig en gentagelse af kvartfinalen fra forrige sæson, hvor AS Roma led et nederlag på intet mindre end 7-1.

AS Roma sad på de første par minutter, men efterhånden blev gæsterne lukket ind i kampen. Man skulle dog helt hen i det 39. minut, før bolden lå i netmaskerne.

Paul Scholes lagde bolden ind i panden på en fremstormende Cristiano Ronaldo, der dog så lidt groggy ud, da han stødte sammen med en Roma-spiller i opspringet. Portugiseren kom dog på benene igen, og kunne juble over målet til 1-0, der kampen igennem bød på små finurligheder, som han er kendt for.

Anden halvleg startede ligesom første i romernes tegn. De udnyttede dog ikke chancerne for en udligning, hvorfor der fortsat stod 1-0 til gæsterne på lystavlen.

Derimod var Wayne Rooney på pletten med en lille halv time tilbage. Roma-keeperen Doni fik kun den ene hånd på et hovedstød fra Ji-Sung Park, hvilket gav englænderen en gylden mulighed for at udbygge på riposten, hvilket han gjorde sikkert.

I slutfasen var englænderen meget tætte på at score til 3-0, men den sidste skarphed manglede. Kampen endte 2-0, og dermed har United et godt udgangspunkt til returopgøret i egen hule, Old Trafford.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu