Наши партнеры

Menu



Ronaldo kåret som årets spiller i Europa

Andet fodbold

Manchester Uniteds Cristiano Ronaldo modtog i dag den gyldne bold, hvilket betød, at han blev kåret som årets spiller i Europa.

Cristiano Ronaldo vandt ganske som ventet prisen som årets spiller i Europa 2008. Prisen som kaldes ”Den gyldne bold” regnes for at være en af de mest prestigefyldte titler, man kan have på sit CV.

Afstemningen sker hvert år, hvor en række journalister har 30 udvalgte navne til at sætte deres stemme på. Ronaldo vandt ganske overbevisende med 446 stemmer, mens andenpladsen Lionel Messi fik 281.

”Det er en af de største dage i mit liv. Jeg har drømt om at vinde det her trofæ, siden jeg var barn,” siger Ronaldo til France Fottball, og fortsætter:

”De, der kender mig, ved, at det her virkelig er en drøm, der gør i opfyldelse. Jeg er kun 23 år. Det er utroligt. Det gør det bare endnu bedre at tænke på alle de store navne, der har konkurreret om prisen i år. Lionel Messi, Fernando Torres men også Xavi på femtepladsen,” fortæller Ronaldo.

Sidste år måtte portugiseren tage til takke med andenpladsen efter AC Milans Kaka. Netop Kaka skulle i år findes helt nede på en ottendeplads med 31 point.

Top-10 over de spillere, som fik flest stemmer:

1. Cristiano Ronaldo (Manchester United), 446 point

2. Lionel Messi (FC Barcelona), 281 point

3. Fernando Torres (Liverpool), 179 point

4. Iker Casillas (Real Madrid), 133 point

5. Xavi Hernandez (FC Barcelona), 97 point

6. Andrei Arshavin (Zenit Saint Petersborg), 64 point

7. David Villa (Valencia CF), 55 point

8. Kaka (Milan AC), 31 point

9. Zlatan Ibrahimovic (Inter Milan), 30 point

10 Steven Gerrard (Liverpool), 28 point



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu