Наши партнеры

Menu



Ronaldo kåret som Årets spiller i England

Engelsk fodbold

Manchester Uniteds supertekniker Cristiano Ronaldo løb af sted med prisen som Årets spiller i England ved gårdagens prisoverrækkelse.

Mange havde regnet med at Cristiano Ronaldo både ville løbe med priserne ”Årets spiller i England” og ”Årets unge spiller i England” ligesom han gjorde det for præcis et år siden, men Manchester Uniteds guldfugl måtte nøjes med den største af de to ved den engelske spillerforening PFA’s prisoverrækkelse i London.

Ronaldo var dog ikke at finde til overrækkelsen, men han takkede for titlen på en storskærm. United er nemlig i gang med at forberede sig til Champions League-semifinalen mod FC Barcelona tirsdag aften.

”Jeg er meget glad. Når man hele sæsonen arbejder på at spille godt og gøre noget for holdet – at yde noget, og at man så til sidst får den her ære af PFA – det er et stort øjeblik. Det er en ære og en fornøjelse,” sagde Ronaldo ifølge Teamtalk.com.

”Men det er ikke bare min pris. Mine holdkammerater har hjulpet mig meget i denne sæson. De giver mig de gode afleveringer, som jeg kan score på.”

Titlen som ”Årets unge spiller” gik til Arsenals Fabregas. På ceremonien blev ”Årets hold” også belyst, hvor der både var fundet plads til Ronaldo og Fabregas.

Årets hold i Premier League:

David James (Portsmouth)

Bacary Sagna (Arsenal

Rio Ferdinand (Man United)

Nemanja Vidic (Man United)

Gael Clichy (Arsenal)

Cristiano Ronaldo (Man United)

Steven Gerrard (Liverpool)

Cesc Fabregas (Arsenal)

Ashley Young (Aston Villa)

Fernando Torres (Liverpool)

Emmanuel Adebayor (Arsenal)



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu