Landsholdsspilleren Dennis Rommedahl, som fortiden frister en tilværelse i Nijmegen på en lejekontrakt, udelukker ikke et skifte hjem til Danmark, hvis han en dag ønsker at forlade Holland.
30-årige Dennis Rommedahl, som er lejet ud til Nijmegen fra den hollandske storklub Ajax Amsterdam, udelukker ikke, at han en dag vender hjem til Danmark.
”Meget kan nå at ændre sig på et halvt år, og jeg skal først se, hvad Ajax siger. Men hvis der skal ske noget, så er jeg klar til at se ud over Hollands grænser. Her er Danmark et af de lande, jeg vil kigge på,” siger Rommedahl til MetroExpress. Han understreger dog, at han foretrækker at blive i Holland.
”Holland er mit hjem, og derfor vil jeg helst blive her. Jeg kan lide spillestilen, den er offensiv, og det passer mig godt. Selv et hold som Nijmegen spiller frisk fodbold, og det er vigtigt for mig.”
Rommedahl repræsenterede Lyngby, da han tilbage i 1997 tog springet, og blev udenlandsprofessionel i PSV Eindhoven. Hos PSV var han frem til 2004, han var dog også på Waalwijks holdkort, da han blev udlejet i starten af denne periode.
I 2004 skiftede den hurtige fløjspiller til Charlton, som han spillede for i tre år, inden han skiftede tilbage til Holland, hvor storklubben Ajax Amsterdam stod klar med en kontakt. Opholdet i Ajax har ikke medført den store succes, og derfor er han nu udlejet til Nijmegen.
Skriv et svar