AS Roma besejrede her til eftermiddag AC Milan, hvilket bragte fornyet spænding tilbage i toppen af Serie A. Romerne vandt 3-2, mens Paolo Maldini spillede sin sidste hjemmekamp på San Siro.
Hjemmeholdet AC Milan kunne glæde sig over atter, at have midtbane-profilerne Mathieu Flamini og David Beckham tilbage i kamp, mens holdets store legende Paolo Maldini også skulle hædres i sin sidste hjemmekamp.
AS Romas nordmand John Arne Riise var dog tydeligvis ikke interesseret i at gæsterne skulle servere en trøstsejr til værterne. Han kunne efter 36 minutter bringe udeholdet foran, da han kanonerede bolden op i hjørnet efter et kort afviklet frispark.
AC Milans udligning skulle først findes i det 75. minut, hvor Massimo Ambrosini kom på tavlen, og han skulle vise sig at få mere end en rolle i kampen.
Romernes Jérémy Menez sørgede for scoringen til 2-1 i gæsternes favør, da han efter flot kombinationsspil med Riise, fik bolden forbi Dida i Milan-målet.
Men bare to minutter senere var italienske Massimo Ambrosini endnu engang manden, som sparkede liv i håbet om tre point. AS Roma behøvede dog kun fire minutter yderligere, før holdets anfører Francesco Totti, scorede til 3-2 på et direkte frispark.
Med få minutter tilbage af affæren blev den dobbelte målscorer, Massimo Ambrosini, præsenteret for sit andet gule kort i kampen, fordi han brokkede sig til kampens dommer over et tvivlsomt straffespark, som ikke blev dømt mod holdkammeraten Zambrotta.
AS Romas sejr betyder, at AC Milan nu ligger á point med Juventus, men at Milano-klubben fortsat besidder andenpladsen, idet deres målscore er bedre.

d. 18/10/2025 22:58 |
Skriv et svar