I dag tørnede Roma og Lazio sammen i kampen om Rom. Opgøret blev intenst med to udvisninger og en brasiliansk scoring, der afgjorde kampen til fordel for Roma.
Roma og Lazio tørnede i dag sammen til slaget om Rom. I kampens start var det tydeligt, at ingen af de to hold ville lægge sig ned på forhånd. Der blev gået til den i alle nærkampe, og advarsler blev der også delt ud i kampens indledning.
I kampens første halve time havde Roma et forsøg på mål, der ikke blev til det store. Lazio ville dog også gerne være med, og de havde nogle afslutninger i det sidste kvarter af første halvleg, der endte målløst.
I anden halvleg startede Roma stærkt, og den tidligere Real Madrid- og Arsenal-spiller, Julio Baptista, bragte Roma foran med 1-0 på hovedstød efter et fremragende indlæg af Francesco Totti.
Et kvarter senere blev det endnu værre for de gæstende. Christian Ledesma fik vist sit andet gule kort i kampen, og derfor måtte den centrale midtbanespiller tidligt i bad til stor glæde for hjemmeholdets tilskuere.
I kampens sidste halve time havde begge hold mulighed for at score, men kampen opnåede endnu et dramatisk øjeblik, da Romas Simone Perrotta i kampens overtid også blev sendt i bad af kampens dommer efter sit andet gule kort. Mere skete der heller ikke i kampen, og dermed kunne Roma lade sig hylde sig som vindere af kampen.
Roma ligger med sejren lige over stregen med en kamp mindre, mens Lazio ligger nr. 5 i Serie A.

d. 01/06/2026 22:57 |
Skriv et svar