Наши партнеры

Menu



Roma-træner: Panucci har aldrig undskyldt

Italiensk fodbold

På det seneste har det været sagt, at Cristian Panucci har undskyldt sin opførsel overfor Luciano Spalletti, men det afviser træneren.

Luciano Spalletti har ikke udtaget Cristian Panucci til kampen mod Genoa, da han stadig ikke har streget forsvarsspilleren af den sorte liste. Det har været sagt, at Panucci har undskyldt sin opførsel efter en kamp, hvor han var blevet sat på bænken, hvilket han afviste og gik op på tribunen. Roma-træneren afviser dog, at en undskyldning skulle have fundet sted.

“Panucci følte sig ikke helt rask her til morgen, da han havde lidt ømhed i senen. Men det er også en logisk konsekvens af det, som i den seneste tid er foregået. Han ville under ingen omstændigheder være blevet udtaget,” siger Spalletti ifølge Goal.

“I aviserne kan jeg læse om episoder fra omklædningsrummet, der aldrig har fundet sted. Efter enhver kamp mødes vi i omklædningsrummet og taler om kampen. For mit vedkommende så har Panucci aldrig personligt undskyldt over for os, og klubben har det på samme måde,” fortæller Spalletti.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu