Machester City har hentet den målfarlige angriber Rolando Bianchi i Reggina. Den engelske klub har betalt næsten 100 millioner kroner for angriberen.
Med 18 mål i den forgangne sæson for Reggina slog Rolando Bianchi for alvor sit navn fast i Serie A. Han var med til at sikre Reggina en sæson mere i Serie A, og derfor har Manchester City slået til, og købt angriberen.
Den nye manager i City, Sven-Gören Erikkson, er glad for indkøbet, og forventer sig meget af sin nye spiller.
”Han arbejder rigtig hårdt. Han er ung, og han kan score mål. Hvis du næsten kan score 20 mål i Serie A, når du ikke spiller for en topklub som Milan eller Juventus, så må du være talentfuld,” sagde den svenske manager om den 24-årige angriber.
Bianchi menes at have kostet Manchester City omkring 97 millioner kroner.
Skriv et svar