Dortmund-legenden Lars Ricken har i en alder af 32 år valgt at indstille sin professionelle fodboldkarriere. Et af Rickens største præstationer var i Champions League-finalen 1997, hvor han scorede det sidste mål i 3-1-sejren mod Juventus.
Den tyske midtbanespiller debuterede på Dortmunds førstehold som blot 17-årig og blev regnet for en af sin generations allerstørste talenter i tysk fodbold. Herefter endte Ricken desværre i et skadeshelvede, hvilket forhindrede ham i at indfri alle de store forventninger, der lå på hans skuldre. Dog endte det hele med tre mesterskaber i tilgift til Champions League-triumfen – altsammen med Borussia Dortmund.
På det tyske landshold nåede Lars Ricken at spille 16 kampe.
I denne sæson har Lars Ricken spillet på Dortmunds andethold og har samtidig arbejdet med klubbens talentafdeling, hvor han nu fremover vil fokusere på.

d. 21/08/2026 13:54 |
Skriv et svar