Наши партнеры

Menu



Richters situation forværret: Koma på ubestemt tid

Dansk fodbold

FC Nordsjællands kantspiller, Jonathan Richter, har siden onsdag fået det værre, og derfor har lægerne på Hvidovre Hospital valgt at han skal forblive i kunstigt koma til ubestemt tid.

FC Nordsjællands 24-årige fløjspiller, Jonathan Richter, har ligget i kunstigt koma siden han blev bragt til Hvidovre Hospital mandag aften, efter at han var blevet ramt af et lyn under en træningskamp.

Først valgte lægerne at sænke hans kropstemperatur til 34 grader for at skade de indre organer mindst muligt, men siden da er hans temperatur hævet til den normale.

Lægernes plan var herefter, at man langsomt ville vække Richter fra sit koma, men denne plan er i øjeblikket blevet udsat.

”Patienten er svært ustabil, og situationen er værre i dag end onsdag. Han klarer sig dog pænt på trods af sin tilstand, så jeg håber, at vi kan få ham stabiliseret, men han skal foreløbig blive i koma på ubestemt tid,” forklarer overlæge Peder Carl, som er leder af intensivafdelingen, til eb.dk.

Carl fortæller samtidig, at det er et mirakel, at Richter i første omgang overlevede, eftersom et menneske normalt vil blive dræbt i samme sekund et lyn går direkte igennem kroppen. Richter modtog hjertemassage kort efter den tragiske episode.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu