Jose Antonio Reyes vil ikke tilbage til Arsenal. Derimod fortrækker han, at underskrive en permanent aftale med Real Madrid i stedet for sin lejeaftale.
Jose Antonio Reyes blev i sidste sæson udlejet til Real Madrid fra Arsenal, hvor han fik en afgørende rolle i Real Madrids mesterskab, da han med to scoringer i den sidste kamp mod Zaragoza sikrede en 3-1 sejr og dermed mesterskabstrofæet til kongeklubben.
Nu håber den spanske landsholdsspiller på, at Real Madrid vil beholde ham og købe ham fri fra Arsenal, så han kan forblive i Madrid.
”Hvis de logiske beslutninger bliver taget, Vil Reyes være Madrid-spiller næste år,” fortalte spillerens agent, Jesus Rodriguez de Moya til sportinglife.com.
”Arsenal beder ikke om 150 millioner kroner, men de beder om en rimelig betaling, i forhold til hvad de betalte til Sevilla. Forhandlingerne er i gang,” understregede agenten.
Arsenal pungede ud med omkring 100 millioner kroner for Reyes, da de hentede den nu 23-årige spiller til klubben fra spanske Sevilla tilbage i januar 2004.
Skriv et svar