Efter flere ugers snakken om hvor Martin Retov skal spille, er det nu blevet afgjort. Han bliver i Brøndby
I dag skrev Martin Retov under på en forlængelse af kontrakten med Brøndby, den nye kontrakt løber til slutningen af 2009.
“Jeg er utroligt glad for at det er lykkedes os at forlænge aftalen med Martin Retov som over en længere periode har været blandt de bærende kræfter på holdet. Med sin fightervilje besidder Martin netop en af de klassiske kerneværdier som vi sætter meget højt i denne klub,” sagde sportschef Anders Bjerregaard til Brøndbys hjemmeside.
“Jeg er glad for at jeg nu har fået afklaret min situation og ser frem til at sæsonen går i gang igen, så vi kan få revancheret indsatsen i efteråret. Der er så stort potentiale i dette hold, og med Tom Køhlert i spidsen er jeg overbevist om at vi kommer til at vinde mesterskaber igen,” sagde Retov om forlængelsen til Brøndbys hjemmeside.
Skriv et svar