Наши партнеры

Menu



Referat: Serie A 14. Runde

Italiensk fodbold

Den fjortende runde i Serie A bød på storbrag i Milan, hvor milaneserne skulle forsøge at rejse sig mod Juventus. Førerholdet Inter mødte danskerklubben Fiorentina, mens Udinese var på besøg i Rom. Vi bringer dig overblikket over samtlige kampe i runde 14.

Sampdoria – Reggina

Rundens første opgør blev spillet i Sampdoria, hvor de tog imod danskerklubben Reggina. Claudio Bellucci spillede en nøglerolle for hjemmeholdet. Bellucci kunne allerede efter blot fem minutter bringe hjemmeholdet foran 1-0. I anden halvleg kunne hans holdkammerat Paolo Sammarco bringe Sampdoria foran 2-0 efter 56 minutter, mens Bellucci med et kvarter tilbage, sørgede for kampens sidste mål. Kampen endte 3-0.

AC Milan – Juventus

Rundens storbrag mellem Milan og Juventus, endte i en kedelig affære. Kampen bød på få chancer, men hele 40 frispark. Kampen endte målløs, og det betyder, at AC Milan indtager en ottendeplads, mens Juventus ligger på en tredjeplads med 26 point på kontoen.

Cagliari – Livorno

Søndagens første opgør, der stod mellem de to bundhold, Cagliari og Livorno, endte målløst. Hjemmeholdet var mest boldbesiddende, men de formåede altså ikke, at omsætte kontrollen over Livorno til mål. Cagliari ligger nu under nedrykningsstregen med blot 10 point, mens Livorno ligger placeret på en 16. plads med 13 point.

Siena – Lazio

Lazio gæstede søndag Siena. Udeholdet kom foran efter 23 minutters spil. Goran Pandev scorede kampens første mål. Denne stilling holdt dog ikke længe. Små ti minutter efter svarede hjemmeholdet igen. Massimo Maccarone scorede til udligningen 1-1, hvilket også blev kampens resultat.

Fiorentina – Inter

Danskerklubben Fiorentina fik besøg af førerholdet Inter. Udeholdet kom allerede foran efter ti minutter. Luis Antonio Garces Jimenez var målscoreren. Det var en meget jævnbyrde kamp, men topholdet stod distancen. I det 45. minut slog den rutinerede angriber, Julio Cruz, sejren fast til slutresultatet 2-0.

Parma – Empoli

Midterholdet Parma tog imod ligaens absolutte bundhold Empoli. Hjemmeholdets Massimo Paci bragte Parma foran efter 21 minutter. Empoli pressede på for en udligning, men det lykkedes aldrig for dem at score.

Catania – Palermo

De to midterhold tørnede sammen søndag. Catanias Giuseppe Mascara sørgede for at åbne kampen med sin scoring til 1-0 efter 29 minutter. Efter 41 minutters spil kunne Gionatha Spinesi udbygge føringen, da han scorede på et straffespark begået af Andrea Barzagli. I anden halvleg lykkedes det gæsterne at reducere. I det 63. minut scorede Fabio Caserta til 2-1, men blot to minutter efter måtte selvsamme Caserta forlade banen, da han fik direkte rødt. Jorge Andres Barrios Martinez lukkede kampen med sin scoring til 3-1.

Roma – Udinese

Der var dømt topbrag i Rom. Hjemmeholdet Roma kom foran efter elleve minutter, målscoreren var Silveira Dos Satos Juan. Blot et minut efter fik gæsterne bragt balance i regnskabet på mål af Fabio Quagliarella. Rodrigo Taddei kunne for anden gang i kampen bringe værterne i front i det 26. minut. Med små 20 minutter tilbage af opgøret, gjorde Udinese det meget svært for sig selv, da de fik Giampiero Pinzi og Andrea Dossena i det henholdsvis 78. og 79. minut.

Atalanta – Napoli

Der var tale om et sandt målorgie, da Atalanta tog imod oprykkerne fra Napoli. Sergio Floccari startede målfesten efter seks minutter. Antonio Langella sørgede for målet til 2-0 efter 20 min. Cristiano Doni kunne efter 36 minutter score til 3-0, mens Moris Carrozzieri i det 47. minut scorede til 40. Gæsterne nåede dog også at blive noteret for et mål, da Roberto Carlos Sosa efter en times spil reduceret, mens Adriano Ferreira Pinto fra hjemmeholdet slog 5-1-sejren fast.

Torino – Genoa

Oprykkerne Genoa gæstede midterholdet Torino. Marco Borriello bragte gæsterne foran efter 47. minutter, denne stilling holdt dog ikke længe. Salvatore Lanna udlignede efter 55 minutters spil og sikrede Torino det ene point. Kampen endte 1-1.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu