Наши партнеры

Menu



Referat: SAS Ligaen 8. runde

Dansk fodbold

OB forsvarede første pladsen, da de i Horsens besejrede hjemmeholdet med 2-1. På NRGI Park slog AGF knebent SønderjyskE med 2-1 på et mål i sidste minut af Dioh Williams. I Nordsjælland tog FCN imod Vejle og der måtte også en sidste øjebliksscoring til for at afgøre kampen til 2-1 til hjemmeholdet. Kampen mellem Randers og FC Midtjylland forblev målløs og i Parken udspillede FCK AaB og vandt sikkert 3-0.

AC Horsens 1 – 2 OB

Horsens lagde bedst fra land i det høje tempo, som Horsens havde lagt for dagen, men alligevel var det gæsterne fra OB der bragte sig i front efter 27 minutter, hvor senegalesiske Djiby Fall bragte OB i front. Fem minutter før pausen ville Horsens-lejesvenden Joseph Elanga ændre på resultatet, så han tog sagen i egen hånd og afdriblede Thomas Helveg og sendte bolden udenom Arek Onyszko i OB-målet. Få minutter senere svarede fynboerne igen og endnu en gang var det Djiby Fall der var på pletten, efter han havde snydt Kenneth Emil Petersen og banket bolden i mål til halvlegsstillingen 2-1 til OB. I anden halvleg sad OB på spillet, selvom det egentlig burde være Horsens der burde sidde på det, men Horsens-presset lod vente på sig til sidst i kampen, men det gav ikke pote og dermed vandt OB kampen 2-1.

AGF 2 – 1 SønderjyskE

SønderjyskE satte sig på midtbanen til at starte med, men alligevel var det AGF der havde indledningens største chancer, men AGF-spillerne kunne ikke få bolden over stregen og derfor var stillingen 0-0 ved pausen. Efter pausen fik Dioh Williams hul på bylden, der efter et hjørnespark studsede bolden i jorden og passerede Henrik Ibsen. Men sønderjyderne var ikke til at knække og blot få minutter senere havde de udlignet, da Ken Ilsø efter en et-to med Morten Avnskjold hamrede bolden i mål. Derefter overtog AGF spillet og de fik lagt et kæmpe pres på SønderjyskE, som fik Avnskjold udvist efter 80 minutter, da han klodset fældede Williams. Og netop Williams skulle vise sig at blive match vinder et minut før tid, da Nando Rafael fik tilkæmpet sig et straffespark, omsatte Dioh Williams chancen sikkert.

FC Nordsjælland 2 – 1 Vejle BK

Traditionelt har danske hold det svært i runden efter de har spillet europæiske kampe, den tradition havde i starten af kampen tænkt sig at holde, da Vejle bragte sig foran efter 19 minutter, hvor at Lawal driblede forbi både Jonathan Richter og Benjamin Kibebe og derefter satte bolden i mål. Derefter trak Vejle sig højst overraskende tilbage på banen og derfor kom Nordsjælland bedre med i kampen. Det gav pote i starten af anden halvleg Bernburg modtog en aflevering fra Kibebe sendte en lang aflevering efter Bernburg der sikkert scorede. I slutningen af kampen var Bernburg igen på spil, denne gang dog i oplæggerens rolle, da han sendte en brysttæmning videre til Bajram Fetai hvorefter Brian Priske fik foden på bolden, men sendte den hen til Fetai, som afgjorde kampen til 2-1 og dermed vandt den traditionelt svære kamp efter at have spillet europæisk.

Randers FC 0 – 0 FC Midtjylland

FCM lod sig ikke sætte tilbage af de lige fortiden er skadesplagede og flere gange i starten var de også ved at komme foran. Særligt Danny Olsen kan midtjyderne takke for ikke at være kommet i front, da han på skamligste vis misbrugte en 100 % chance på en returbold hvor han helt fri foran mål bankede bolden på overlæggeren. En anden faktor der var skyld i FCM ikke kunne få bolden over stregen var landsholdsreserven, Kevin Stuhr-Ellegaard, der med flere store redninger holdte hjemmeholdet inde i kampen. I anden halvleg kom Randers bedre med, dog var midtjyderne stadigvæk dominerende, men det lykkedes ikke for nogen af de to hold at få bolden over stregen, hvorfor kampen endte 0-0.

FC København 3 – 0 AaB

FC København har tidligere været kendt for at spille meget norsk, men norsk fodbold var langt fra hvad publikum i Parken blev vidner til. Københavnerne spillede AaB ud af banen og det var derfor fortjent at Atiba Hutchinson gjorde det til 1-0 kort før pausen. I anden halvleg ville Michael Beauchamp også være med i FCK-opvisningen, da han sendte bolden i eget net. Det skulle blive endnu værre for de forsvarende mestre, da Ailton Almeida snød en mand udenfor feltet og bagefter sparkede bolden i mål til det noget misvisne resultat 3-0.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu