Наши партнеры

Menu



Referat: SAS Ligaen 26. Runde

Dansk fodbold

FCK skuffede fælt da de hjemme kun spillede 1-1 mod AGF, det var københavnernes fjerde kamp i træk uden sejr. Brøndby skuffede også da de kun spillede 2-2 i Lyngby og FC Midtjylland tabte igen point i topstriden, da de spillede 1-1 hjemme mod AC Horsens. Vi bringer dig her det fulde overblik over SAS Ligaens 26. Runde.

Odense Boldklub 1 – 0 Viborg FF

Det var på forhånd ventet at OB ville komme nemt til sejren over bundholdet, Viborg. Det blev langt fra tilfældet og holdet fra Domkirkebyen gav OB kamp til stregen. OB startede med at presse Viborg i bund, det gav bonus efter 29 minutter hvor Djiby Fall sendte bolden i nettet. Senegaleseren tæmmede bolden med brystet efter Jonas Troests fine aflevering, og fra en position i det lille feltet fik Fall sparket bolden forbi Robert Veselovsky i Viborgs mål. Efter pausen overtog Viborg spillet, men på trods af store chancer kom bolden ikke det sidste stykke ind over stregen.

Lyngby BK 2 – 2 Brøndby IF

Det var på forhånd ventet at Brøndby havde fået en såkaldt ”walk over” kamp, men det blev langt fra. Kampen startede med et Lyngby pres, men selvom Lyngby havde store chancer, skulle Lyngby vente helt til det 37. minut før de fik hul på bylden da Nicolai Melchiorsen på hovedstød sendte Christian Holsts indlæg i mål. Brøndby svarede dog hurtigt igen. Lige inden pausen udlignede svenske Samuel Holmén efter en flot afslutning. I anden halvleg kom Brøndby bedre med, men i stedet for en Brøndby-føring, bragte Lyngby sig i front efter at Daniel Wass på forunderligvis overhørte Stephan Andersens råb om at han ville gribe bolden. I stedet for det handlede Tem Hansen hurtigt og lagde bolden stille og roligt over forsvaret og ind i det tomme mål. Efter Lyngbys mål gik kampen ind i en periode med chancer til begge hold. Efter noget klumpspil efter et hjørnespark bragte Max von Schlebrügge balance i regnskabet med hans første mål i SAS Ligaen. Efter det var der en masse spil frem og tilbage uden nogen af holdene kom til nogen chancer. Kampen endte fortjent uafgjort, 2-2.

FC Midtjylland 1 – 1 AC Horsens

I onsdagens sene opgør tog FCM imod Den Gule Fare, som har overrasket hele Fodbold-Danmark i den her sæson. Henrik Hansen bragte gæsterne foran på et fremragende hug midtvejs i 1. halvleg. FCM’s Gheorghe Florescu var så uheldig at snitte Joseph Elangas hjørnesparksbold lige hen i fødderne på Henrik Hansen, der tonsede bolden ind i den modsatte side, hvilket var hans 10. sæsonmål. Netop Florescu kom i fokus i minutterne efter scoringen hvor han havde flere nærgående forsøg, som dog ikke blev helt farlige, men FCM var vågnet op. Kort før pausen lykkedes det dog for hjemmeholdet. Kolja Afriyie fik bolden et godt stykke uden for feltet, og han fik masser af plads til at skyde, hvilket han gjorde med stor dygtighed. Bolden strøg fladt ind ved nærmeste stolpe. Anden halvleg havde alt en fodboldkamp behøver, chancer, intensitet og underholdning, men målene udblev påtrods af adskillige chancer til begge hold endte kampen 1-1.

FC København 1 – 1 Aarhus Gymnastik Forening

Efter en sløv start på kampen, kom FCK i front efter en halv time hvor Atiba Hutchinson bragte jubel frem i det meste af Parken. To minutter inde i anden halvleg gjorde AGF det onde mod FCK, da Peter Graulund med sin 13. scoring denne sæson og sit første mål i foråret udlignede til 1-1. Dermed er FCK nummer fire, á point med OB, der har en bedre målscore på tredjepladsen. AGF har nu ni point ned til Viborg under nedrykningsstregen. Det uafgjorte resultat betyder at FCK nu ikke har vundet i fire SAS Liga kampe i træk.

FC Nordsjælland 3 – 2 Esbjerg fB

Esbjerg lignede i de første 17 minutter af udekampen mod FC Nordsjælland et hold, der havde tankerne et helt andet sted, måske tænkte de allerede på Landspokalfinalen den første maj mod Brøndby. Bajram Fetai scorede til 1-0 og 2-0 i det andet og 10. minut for tigrene fra Nordsjælland, mens Thomas Kristensen udbyggede føringen til 3-0 i det 17. minut, da han udnyttede et straffespark. Minuttet efter Thomas Kristensens mål svarede Esbjergs Søren Rieks igen da han gjorde det til pausestillingen 3-1. Efter målet kom Esbjerg bedre med i kampen, påtrods af adskillige chancer skulle der gå 24 minutter af anden halvleg før at Esbjergs Jesper Lange, reducerede til 3-2, da han opfangede en lang aflevering og prikkede den i mål. Esbjerg kunne tilmed have fået uafgjort med hjem, men det kunne de blandt andet takke nigerianeren Ukpai for, der brændte adskillige chancer.

Aalborg BK 3 – 0 Randers FC

AaB kom i dag et nærmere skridt det danske mesterskab, da de slog Randers. AaB startede som forventet ud med at lægge et pres på AaB, men Kevin Stuhr Ellegaard stod en god kamp i Randers-målet og havde flere store redninger. Jeppe Curth blev den helt store helt for nordjyderne, da han først tilkæmpe¬de sig et straffespark, som Michael Ja¬kobsen scorede på i det 57. minut, og ni minutter før tid kom Jeppe Curth selv på tavlen med 2-0-målet. Kort efter fik Kronjyderne tilkendt et straffespark som Kenneth Stenild reddede. I stedet for 2-1 blev det 3-0 da Simon Bræmer gjorde det til 3-0. AaB er efter dagens sejr syv point foran FC Midtjylland på andenpladsen.



Kommentér

3 kommentarer til “Referat: SAS Ligaen 26. Runde

  1. Ikercasillas siger:

    Næsten ærgeligt at Sas Ligaens niveau er så lavt, den minder jo om Englands serie 5

  2. Lasse Hansen siger:

    SAS Ligaens gennemsnitlige niveau er jo ikke højere end League 1 (Tredjebedste engelske række)…

    De bedste danske ville placere sig i den dårligere halvleg af Championship.

  3. Patrick Andersen siger:

    FCK siger selv de kan være med i toppen af Bundseligaen (kan ikke finde link, men har de sagt en gang) 😮

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu