22. runde af SAS Ligaen vil ikke blive husket for en runde med flotte mål og smuk teknisk fodbold. Inden rundens sidste kamp, var der nemlig blot nettet fire gange, hvilket tegnede til at blive bundrekord, hvis der ikke blev scoret minimum to mål i Viborg. Vi bringer dig overblikket over denne 22. runde.
OB – FC Midtjylland
Midtjyderne fik en fantastisk start set fra ulvenes synspunkt, da Petter Furuseth Olsen scorede efter otte minutter. Nordmanden modtog bolden lidt udefra feltet, hvorefter han ramte bolden lidt forkert i afslutningsøjeblikket, men bolden dalede i en smuk bue over OB-keeperen Arek Onyzsko, der havde placeret sig for langt ude af sit mål. Derefter pressede OB på for en udligning, men denne kom aldrig. Kampen endte 1-0, derfor har OB nu hele seks point op til FC Midtjylland, der indtager tredjepladsen.
AC Horsens – Randers FC
Horsens-mandskabet virkede fra første fløjt tændte, og efter et kvarters spil blev Rawez Lawan fældet voldsomt i Randers-feltet af Issah Ahmed. Holdets topscorer Henrik Hansen var skarpskytten, og han eksekverede sikkert til 1-0. Kort efter var Fabinho tæt på at udligne, men hans afslutning var for svag. I anden halvleg reddede træværket en gang for hvert hold, og slutstillingen forblev 1-0.
AGF – Esbjerg fB
AGF fik besøg af Esbjerg i Århus, og efter en halv time havde gæsterne sad deres aftryk på kampen. Jesper Bech kunne flot halvflugte bolden i mål få meter fra AGF-målet. Kort inden pausen var Martin Vingaard tæt på at udbygge føringen, men 2-0-scoringen udeblev. Kampen var præget af mange AGF-fejl, og der manglede simpelthen skarphed. Udeholdet fik dog ikke udnyttet de mange muligheder, hvorfor kampen sluttede 1-0.
Lyngby – FC Nordsjælland
Lyngby fik besøg af FC Nordsjælland søndag aften. Hjemmeholdet havde bedst kontrol over affæren. Efter små minutter opstod kampens største chance, da Kim Aabech fik en skudmulighed, men hans venstreben svigtede. I slutningen af første halvleg blev gæsterne snydt for et åbenlyst straffespark, da den tidligere Lyngby-spiller Mads Thomsen blev væltet omkuld af Rasmus Marvits. Begge hold manglede ganske enkelt den afgørende skarphed, derfor endte kampen målløs, 0-0.
Brøndby IF – AaB
Værterne Brøndby IF sad solidt på det meste af spillet, og kom frem til en del chancer, men kendetegnet ved et tophold er, at man udnytter sine chancer, og det var lige præcis, hvad AaB formåede. 39 minutter var der spillet, da Thomas Augustinussen med et flot langskud sendte bolden ind bag Andersen i BIF-målet. BIF’s effektivitet manglede, derfor endte kampen 1-0 i AaB’s favør.
Viborg – FC København
FCK havde ikke meget at byde på i første halvleg, hvor københavnerne virkede ukoncentrerede. Det åbnede op for bundholdet, Viborg, der med to scoringer i det henholdsvis 32. og 37. minut af Vestergaard og Christian Olsen, var på overraskende sejrskurs. Efter de to mål vågnede topholdet dog. Kort før pausefløjt fik Nordstrand prikket bolden ind i Viborg-målet til reducering. Junior udlignede efter en lille times spil, inden Jesper Grønkjær sikrede FCK tre vigtige point i mesterskabsopløbet, da han scorede få minutter før slutfløjt. Kampen endte overraskende og til stor ærgrelse for hjemmeholdet, 3-2 til FCK.
Skriv et svar