
Dette var runden, hvor Laudrup forventede pointhøst i Valencia, men ikke fik det. Det var også runden, hvor Espanyol sejrede i revancheopgøret mod Sevilla. Du får det samlede overblik herunder.
Sevilla – Espanyol
Tirsdagens opgør blev et revancheopgør fra UEFA Cup-finalen, hvor Sevilla kom sejrrigt ud af dette opgør, hvorfor de var favoritter til at vinde. Efter 54 minutter havde Espanyol bragt sig foran med 2-0 på mål af Angel Carvera og Luis Garcia, samtidig med, at Sevillas russiske reserveangriber, Aleksandr Kerzhakov, havde misset straffespark. Efter en times spil scorede Daniel Jarqu selvmål, og blot ni minutter efter lå bolden atter i Espanyol-målet. Gæsterne fik dog taget sin revanche, da Raul Tamudo i kampens sidste minutter fik hevet en 3-2-sejr hjem til Barcelona.
Osasuna – Levante
Begge hold havde hårdt brug for point, da Levante gæstede Osasuna. Kampens første mål faldt efter 31 minutter, da Osasunas Pandiani kunne bringe hjemmeholdet i front. Gæsterne meldte sig dog hurtigt tilbage. Tre minutter efter kampens første scoring, sørgede Ettien for at bringe balance i regnskabet. Men små 20 minutter efter var Pandiani på spil igen med målet til 2-1. I det 57. minut slog Juanfran sejren fast, mens Javi García med sin scoring i det 77. minut satte prikken over i’et.
Santander – Villarreal
Villarreal kunne med en sejr beholde holdet andenplads i turneringen. Dette håb sørgede den tidligere Real Sociedad-angriber Nihat for, da han efter 39 minutter sparkede bolden ind bag Racing-keeperen, Toño. Bundholdet, Racing Santander, fik aldrig bolden ind bag Viera, hvorfor de selv blev straffet med små 15 minutter tilbage, da Rossi sikrede de gulblusede sejren.
Murcia – Almeria
De to oprykkere skulle bevise, hvem af de to hold, der stod stærkest overfor udfordringen i den bedste række. Det var gæsterne, Almeria, der trak det længste strå, da de sikrede sig en 1-0-sejr i det 41. minut på mål af Felipe Melo. Hjemmeholdet fik to mand smidt ud på tre minutter i det henholdsvis 59.- og 62. minut, da Gallardo og Regueiro begge modtog deres andet gule kort i kampen.
Mallorca – Valladolid
Oprykkerne, Valladolid, formåede i sidste runde at spille uafgjort mod Real Madrid, derfor lå der et tungt pres på holdets skuldrer. Udeholdet kom da også bedst fra start med en scoring i det 6. minut, og endnu en scoring i det 25., men så stod der Mallorca på resten af spillet. Nunes scorede til 1-2 i det 49 minut. Arango til 2-2 tre minutter efter, mens Casadesús og Arango lukkede og slukkede til 4-2.
Valencia – Getafe
Michael Laudrups tropper havde brug for point, efter en skidt sæsonstart, denne kom dog ikke mod Valencia. Efter et kvarter bragte David Jiménez Silva hjemmeholdet foran, og blot et kvarter efter var Valencias målmaskine, David Villa på spil med målet til 2-0. Getafe kom dog tilbage i det 76. minut, hvor Braulio reducerede til 2-1, det blev dog ikke til flere mål, dermed må Laudrup endnu kigge efter sin første sejr i trænersædet for Madrid-klubben.
Deportivo La Coruna – Huelva
Deportivo La Coruna måtte notere holdets tredje nederlag, da de onsdag tabte 2-0 på hjemmebane mod Recreativo de Huelva. Gæsternes Martins scorede efter blot 13 minutter, mens Guerrero kunne score to minutter efter pausen.
Athletic Bilbao – Atletico Madrid
Baskerne tog imod madrilenerne onsdag. Udeholdets Agüero kunne efter elleve minutters spil, sætte to forsvarsspillere af, og bringe de bolsjestribede foran. Man skulle helt hen til det 77. minut, for at opleve kampens andet mål, men så var det til gengæld også i særklasse. Den tidligere Manchester United-angriber, Forlán, skyd resolut på en nedfalds bold et godt stykke udefra feltet, og sikrede dermed Atlético en 2-0-sejr.
Barcelona – Zaragoza
FC Barcelona har ikke vist prangende spil i denne sæson, man kunne dog se et sprudlende Barca-hold, da de tog imod Zaragoza. Lionel Messi åbnede ballet efter fem minutter. Udeholdet kom sig dog hurtigt og Alberto Zapater bragte holdet tilbage. Dette stoppede dog ikke Messi i at score endnu en gang. Efter 21 minutter scorede Deco til 3-1. Kampens sidste mål til slutresultatet 4-1, blev sat ind af Rafael Marquez.
Real Madrid – Betis
Førerholdet, Real Madrid, skulle torsdag forsvare holdets førsteplads. Real Betis kom frem til et hav af chancer, og Real-forsvarede så langt fra sikkert ud, det lykkedes dog ikke gæsterne at score. I stedet fik hovedstadsklubben nettet to gange. Raul scorede til 1-0 på et straffe, mens Baptista leverede en perlescoring, da han saksesparkede bolden i mål til slutresultatet 2-0. Dermed bibeholder sidste års mestre førstepladsen.
Skriv et svar