
Der var masser af drama i det spanske. Blandt andet bød denne runde på en 6-3 sejr til Atletico Madrid. Mesterskabsløbet ser nogenlunde uforandret ud, da hverken Villarreal, Barcelona eller Real Madrid sejrede.
Mallorca – Real Madrid
Opgøret på den spanske ferieø Mallorca, endte som remis. Real Madrid lagde bedst ud fra start. Arjen Robben brillerede på flanken, før han lagde bolden indover til sin landsmand Wesley Sneijder, som omsatte chancen til mål. I anden halvleg fortsatte Real Madrid de gode takter, indtil Sergio Ramos så rødt. Efter udvisning begyndte et sandt skydetelt for øboerne, hvilket udmundede sig i en udligning, da den tidligere Real Madrid-spiller Borja Valero, sparkede bolden i nettet. Det hele endte med en uafgjort.
Osasuna – Recreativo de Huelva
Huelva kunne hive en tiltrængt sejr hjem, da de besejrede Osasuna med 1-0. Udeholdets Sinama-Pongolle, kunne i det 36. minut sende bolden i nettet. Osasuna formåede derefter ikke ikke at komme tilbage i opgøret. Lørdagens resultat sender Huelva op på en 17. plads, blot et enkelt point efter netop Osasuna. En udesejr til Sinama-Pongolle og Co.
Murcia – Valencia
Valencia har en vanskelig sæson. Det blev understreget i dagens opgør, hvor bundproppen Murcia besejrede Ronald Koemans stjernespækkede mandskab. Trods navne som Silva, David Villa og Raul Albiol, kunne Murcia fejre en 1-0-sejr på mål af Daniel Alonso. En uventet sejr til Murcia, som for en sjælden gangs skyld kunne smage sejrens sødme.
Santander – Deportivo
Deportivos Francisco Tejeda Xisco er i hopla for tiden. I sidste uge scorede han et hattrick mod Real Murcia, og i dag var spanieren igen på spil. Der gik blot tre minutter, før Francisco nettede for første gang. Senere kunne argentineren Coloccini sende bolden i netmaskerne, inden Santanders Jorge Lopez reducerede. Francisco Xisco ønskede dog sikkerhed i resultatet, hvilket han selv fremskaffede da han endnu engang scorede kort før pausen. Anden halvleg bød ikke på scoringer. Kampen endte 3-1.
Athletic Bilbao – Espanyol
Espanyol kæmper om europæisk fodbold, mens Athletic Bilbao forsøger at hænge på i top 7. Bilbao fik dog halet ind på toppen af tabellen, med en vigtig hjemmesejr over Espanyol. Kampens eneste scoring faldt efter et kvarters spil, hvor Joseba Garmendia var manden bag målet. Med sejren er Athletic Bilbao kun to point efter Espanyol, som tabte vigtige point i striden om europæisk eventyr.
Zaragoza – Betis
Det er i sandhed en målrig runde i Spanien. Holdene sparker bolden i nettet som aldrig før, hvilket også var tilfældet, da Betis var på besøg på La Romareda. Zaragoza har skuffet og blander sig uventet i årets bundstrid. Det blev blot til endnu en skuffelse, da Real Betis kørte hjemmeholdet over. Tidligere Liverpool-mand, Mark Gonzalez, scorede to mål indenfor det første kvarter. Hugo Pavone slukkede alt håb, da han i det 63. minut nettede til kampens slutresultat, 3-0.
Levante – Valladolid
Levante og Valladolid stødte sammen i rundens største bundbrag. Valladolid-spillerne Joseba Llorente, Manuel Victor og Borja Fernandez kom på måltavlen. Det blev til et ydmygende 0-3-nederlag til Levante, som typisk for sæsonen ikke kom på tavlen. Til gengæld kan Valladolid glæde sig over en velfortjent sejr. De rykker nu op på 15. pladsen.
Atletico Madrid – Almeria
Der var drama. Masser af drama. To røde kort og hele ni scoringer. Simao og Aguero var begge dobbelte målscorere, mens Forlan, Lopez, Melo, Ortiz og Negredo hver nettede en enkelt gang. Der faldt to udvisinger, tildelt til Pulido og Juanito fra Almeria. Den ene af udvisninger udmundede i et straffespark, som Diego Forlan udnyttede. Kampen endte 6-3 til Atletico Madrid. En fantastisk kamp!
Sevilla – Villarreal
Villarreal er for alvor kommet ind i kampen om mesterskabet. Dog var det lidt af tilbagefald, da de blev besejret af Sevilla. Luis Fabiano indledte kampen med en scoring i det 19. minut. Kampen blev først lukket i det 87. minut, hvor Frederic Kanoute scorede. Til slut og sidst blev Juan Capdevilla vist ud, efter en mystisk situation. Villarreal kan dog trøste sig med, at hverken Barcelona eller Real Madrid hev en sejr hjem.
Barcelona – Getafe
Getafe har vist gode takter i UEFA Cuppen. Ydermere, spillede man uafgjort med katalanerne fra Barcelona. Det blev til en nulløsning. Ingen af holdene var kølige nok, trods begge hold havde chancen. Getafe vil stille sig tilfreds med udfaldet, mens Barcelona måske havde håbet på at kunne æde lidt af Real Madrids forspring. Det var dog ikke tilfældet. Michael Laudrup er en glad mand.
Skriv et svar