Наши партнеры

Menu



Referat: Primera Division 30. Runde

Spansk fodbold

Denne 30. runde af Primera Division øgede for alvor spændingen i kampen om guldet, hvor Villarreal med en sejr over Atletico Madrid kunne overhale FC Barcelona, og lægge sig op på andenpladsen. Men dette krævede naturligvis, at Barca tabte. Runden sluttede med et brag af en kamp, da Sevilla gæstede Santiago Bernabeu. Vi bringer dig overblikket over samtlige ti kampe i denne 30. runde.

Real Betis – FC Barcelona

Der var blot spillet 16 minutter før Barcelona var foran med 2-0 på mål af henholdsvis Krkic og Eto’o, hvilket tegnede til en sand afklapsning. Men i anden halvleg vågnede Betis op til dåd. Edu kunne efter 64 minutter reducere. Ti minutter senere fik Betis et straffespark, hvor Edu atter var i hovedrollen, men denne gang brændte ham på det skammeligste. Minuttet senere kunne holdkammeraten Juanito dog brage bolden i netmaskerne til 2-2. To minutter efter blev Edu matchvinder, da han overraskende fik vendt et 0-2-resultat til en 3-2-sejr, hvilket ville blive fatalt for Barca i mesterskabsræset, hvis Real Madrid vandt søndag aften.

Villarreal – Atletico Madrid

Topbraget mellem Villarreal og Atletico Madrid blev yderst målrig. Hjemmeholdets Santiago Cazorla scorede efter 39 minutter, mens Nihat udbyggede føringen fire minutter efter. Med en lille halv time tilbage scorede selvsamme Nihat til 3-0, hvilket også blev kampens slutresultat. Dermed kravler Villarreal op på andenpladsen. Jon Dahl Tomasson kom ikke på banen for hjemmeholdet.

Almeria – Levante

Blot to minutter var der spillet før Fernando Soriano kunne bringe Almeria foran. I det 35. minut kunne Felipe Melo score til 2-0. Dette resultat så ud til at holde indtil det 90. minut, hvor Vicente de La Fuente Iborra reducerede. Bundproppen havde dog ikke mere at byde på, derfor endte kampen 2-1.

Espanyol – Racing Santander

Topholdene Espanyol og Racing Santander krydsede klinger, hvor der blev fightet i kapløbet om en plads til europæisk-deltagelse. Gæsterne viste allerede tænder efter et lille kvarters spil, da Oscar Serrano passede Espanyol-keeperen. Ti minutter senere kunne Pedro Munitis sørgede for endnu en Santander-jubel, inden Ivan Bolado i overtiden lukkede målfesten med bravur, og sikrede Santander tre vigtige point, og en foreløbig femteplads.

Valladolid – Zaragoza

Oprykkerne fra Valladolid fik søndag aften besøg af bundholdet Zaragoza. Efter 30 minutter viste Zaragoza, at deres nuværende plads ikke var berettiget, da Alberto Zapater scorede til 1-0, men bedst som det så lyst ud for udeholdet, var værternes Manuel Victor på pletten efter 53 minutter. Efter 75 minutter sørgede Joseba Llorente for, at Zaragozas moral fik et hak nedad. I kampens sidste to minutter modtog Juan Juanfran to gule kort, hvilket førte til et rødt, og tegnede det klare billede af, hvorfor sidste sæsons tophold ligger under nedrykningsstregen.

Recreativo Huelva – Athletic Bilbao

Efter 13 minutters spil blev Fernando Amorebieta rød i hovedet, da han fik scoret i eget net. Med små ti minutter tilbage fik hans medspiller Aritz Aduriz dog udlignet. Kampen sluttede af med et rødt kort til Iago Bouzón Amoedo, da han havde modtaget et gult kort i slutningen af første halvleg.

Getafe – Osasuna

Alt var ikke lutter idyl for Laudrup og co., da Osasuna gæstede den lille Madrid-klub på Coliseum Alfonso Pérez. Cosmin Contra blev udvist, da han på ni minutter blev præsenteret for det gule kort af to omgange, hvilket kostede et rødt kort. Herefter fik hjemmeholdet det endnu sværere. Kort før pausefløjt bragte Miguel Flano udeholdet foran, mens Francisco Punal kunne score på et straffespark efter 70 minutter. Kampen endte 2-0 i Osasunas favør, og Getafe kan nu atter øjne nedrykningsstregen med blot seks point ned.

Valencia – Real Mallorca

Efter at have vist gode takter på det seneste, lå der pludselig et tungt pres på Valencia-mandskabets skuldrer. Efter elleve minutter scorede Mallorcas Daniel Guiza til 1-0. Små ti minutter senere bragte Ramis gæsterne foran med 2-0, inden målscoreren fra første halvleg, Daniel Guiza, kunne lukke kampen efter en times spil. Kampen endte 3-0, og Valencia skal nu atter rejse sig.

Deportivo La Coruna – Real Murcia

Deportivo La Coruna har ikke haft det nemt i denne sæson, hvor holdet før opgøret måtte tage til takke med 15. pladsen. Efter et minuts spil kunne Murcias Enrique de Lucas overraskende bringe det nedrykningstruede Murcia-flagskib foran. Francisco Tejeda Xisco ville dog ikke finde sig i et nederlag. Og med sine scoringer i det henholdsvis 22., 46. og 49. minut sikrede han Deportivo en komfortabel 3-1-sejr, mens han med rette, kunne kalde sig for matchvinder.

Real Madrid – Sevilla

Spændingen var i højsædet, da Real Madrid fik besøg af Sevilla. Otte minutter inde i kampen kunne argentinske Gabriel Heinze heade madrilerne foran. En halv time senere fik den giftige Frederic Kanoute dog udlignet. To minutter senere kunne Real Madrid-kongesønnen, Raul, endnu bringe hovedstadsklubben foran. Det var i sandhed en argentinsk aften. Efter 65 minutter kunne Gonzalo Higuain nemlig scorede kampens sidste mål, da han afsluttede et flot Real-angreb til slutresultatet 3-1. Dermed ligger Madrid nu seks point foran “Den gule ubåd” – Villarreal.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu