Наши партнеры

Menu



Referat: Primera Division 22. Runde

Spansk fodbold

Denne 22. runde lagde ud med et skuffende nederlag til Real Madrid. Det var kort beskrevet runden, hvor ingen af topholdene imponerede synderligt. Getafe med Laudrup i spidsen stod for rundens sidste opgør, da de mødte Barcelona-klubben, Espanyol. Hvordan det endte for Madrid-klubben, samt rundens andre kampe, kan du læse i dette referat, der beretter om alle holdenes opgør i denne 22. runde.

Almeria – Real Madrid

Oprykkerne fra Almeria skulle vise sig at blive en vanskelig mundfuld for den spanske spydspids, Real Madrid. Hjemmeholdets Juanito kunne efter 16 minutters spilletid bringe oprykker-holdet foran. Real kæmpede hårdt for at udligne, men holdet manglede skarphed i afslutningerne. I anden halvleg begik Cannavaro efter blot 30 sekunders spil et klodset straffespark. Negredo skulle sparke, og det gjorde han uhyrer sikkert med en lille skudfinte. Kampens endte 2-0.

Real Betis – Deportivo La Coruna

Bundholdet Deportivo La Coruna skulle vise sig at stå distancen mod Real Betis. Nordspanierne kom foran efter 35 minutter på mål af Pablo Amo. Med mål tyve minutter tilbage fik Deportivo en gylden mulighed, for at bringe sig foran med to mål, da de gik tilkendt et straffespark. Men skytten, Juan Rodriguez, var ikke koldblodig nok, derfor stod der stadig 1-0 i Deportivo-favør efter sparket, hvilket også blev kampens resultat.

Atletico Madrid – Real Murcia

Topholdet, Atletico Madrid, tog imod bundholdet Murcia, men kampen udspillede sig ikke, som hjemmeholdet havde håbet. Efter 52 minutters spil, pegede dommer, Vicente José Lizondo Cortés, på pletten. Mateu Jofre skulle sparke, og det gjorde han sublimt, da han bragte gæsterne i spidsen. Ti minutter senere svarede hjemmeholdet dog igen. Luis Garcia sparkede værterne tilbage i opgøret. Denne 1-1-stilling holdt kampen ud.

Villarreal – Real Mallorca

Villarreal med Jon Dahl på bænken fra kampens start, kom bedst fra start efter 27 minutters spil. De fik nemlig tilkendt et straffespark, som den tidligere Manchester United-spiller, Giuseppe Rossi, skulle sparke. Han udnyttede sikkert fra ellevemeterpletten, og bragte deres Den Gule Ubåd på sejrskurs. Gæsterne fra Mallorca kom dog allerede på tavlen efter ti minutters spil. Mallorca fik også tilkendt et straffespark, som Angelos Basinas scorede på. Dermed stod der nu 1-1. Jon Dahl kom på banen i det 86. minut, men han formåede ikke, at sende sit hold sejrrigt ud af opgøret. Kampen endte 1-1.

Levante – Racing Santander

Ligaens indehaver af sidstepladsen, Levante, skulle forsøge at få point på kontoen hjemme mod topholdet Santander. Dette mål så meget sandsynligt ud efter en lille times spil. Riga Mustapha scorede for hjemmeholdet. Små tyve minutter senere kom udeholdet dog på måltavlen. Santander fik tilkendt et straffespark, som Aldo Duscher sparkede i netmaskerne. Kampen endte 1-1.

Recreativo Huelva – Sevilla

Sevilla havde i aften muligheden for, at hente deres blot anden udebanesejr i denne sæson, en mulighed, som mandskabet greb. Luis Fabiano bragte andalusierne i front efter 46 minutters spil. Selvsamme Fabiano kunne 40 minutter senere slå føringen fast med målet til 2-0. Det lykkedes dog for hjemmeholdet, at komme på tavlen, da Beto nettede kort før tid. Kampen endte 2-1, og Christian Poulsen spillede hele kampen.

Valladolid – Valencia

Skulle det lykkes for Valencia, at hente den første sejr i de seneste ni kampe, det var et spørgsmål, der gik igennem holdets medlidende fans, før opgøret mellem Valladolid og Valencia blev fløjtet i gang. Efter en times spil, bragte Juan Mata et stort smil på holdets mange fans’ læber, da han bragte gæsterne foran. Et lille kvarter senere kunne målræven, David Villa, udbygge denne føring til stor forløsning for klubbens tilhængere, der så småt kunne ånde lettet ud. Valencia trak sig sejrrigt ud af opgøret, der endte 2-0.

Real Zaragoza – Athletic Bilbao

Zaragoza skulle bestræbe sig på, at kæmpe sig højere op i tabellen mod de europæiske-pladser, da de hertil aften mødte Athletic Bilbao. Værterne kom foran efter en lille halvtime på mål af Oliveira. Denne stilling holdt kampen ud, dermed indtager ligger Zaragoza fortsat i midten af tabellen med 29 point, mens Bilbao må tage til takke med sekstendepladsen, med seks point mindre.

FC Barcelona – Osasuna

I en kamp, der hurtigt blev kategoriseret som en vandkamp, med en meget våd bane, skulle FC Barcelona forsøge, at gøre rummet op til Real Madrid mindre, hvilket lykkes med få minutter tilbage. Barca viste klassespil i første halvleg, men bolden ville ikke passere Osasunas målstreg. Gæsterne pressede da også godt på, for en scoring. Men det blev indskiftede Xavi, der blev aftenens målhelt. Xavi kunne let score i et tomt mål, efter Iniestas afslutning. I overtiden var et Osasuna-langskud tæt på, at snyde Valdés i den det voldsomme uvejr, der ramte Camp Nou, men udligningen kom aldrig. Med sejren har Barca nu kun seks point op til Real Madrid.

Getafe – Espanyol

Getafe har i den seneste tid virket stabile, men i aftenens sene opgør, krakelerede dette billede. Espanyol, der før opgøret lå på en femteplads, kom i spidsen efter sytten minutters spilletid på mål af Soriano. Getafe pressede på for en udligning, men det lykkes ikke for madrilerne, at bryde igennem Espanyol-forsvaret. Kampen endte dermed 1-0 til gæsterne.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu