Наши партнеры

Menu



Referat: Manchester City – Manchester United

Engelsk fodbold

Kampen om Manchester skulle i dag afgøres. Manchester City, med den danske keeper Kasper Schmeichel med fra start, tog i mod Manchester United. Det var en spændende kamp, der vanen tro bød på dramatik og hårde nærkampe. Det var derudover en seværdig kamp, hvor City formåede at snyde forhåndsfavoritterne United og nuppe de tre point.

Udeholdet Manchester United startede kampen klart bedst, og det var ikke meget City fik lov at have bolden i indledningen af kampen. United satte sig på spillet, og det var da også dem, der kom frem til kampens første chance. Nyerhvervelsen Nani blev spillet fri i venstre side, men Kasper Schmeichel fik flot pareret bolden.

Nani forsøgte endnu en gang, men Schmeichel kunne se bolden hele vejen, og greb sikkert bolden fra den unge portugiser.

United fortsatte dominansen, dog uden at komme frem til de helt store chancer. City var på dette tidspunkt heller ikke kommet frem til så meget, men efter godt en halv times spil forsøgte Deiberson Mauricio Geovanni sig med et skud fra kanten af feltet. Bolden strejfede en United-forsvarer og fortsatte ind i mål til stor glæde for hjemmeholdets fans.

Efter scoringen kom City meget bedre med i kampen, og United fik slet ikke lov til så meget, som de havde fået lov til i starten af opgøret. Der blev dog ikke scoret yderligere i denne spændende første halvleg, og hjemmeholdet kunne gå til pause med en føring på 1-0.

Blot to minutter var der spillet af anden halvleg, da Manchester United kom frem til den første store chance. Forsvarsspilleren, Nemanja Vidic, kom højest til et hjørnespark, men han måtte se sin afslutning gå på overliggeren.

Efterhånden som anden halvleg skred frem virkede City-spillerne mere trætte, og dette gav United mere plads. Trods flere store chancer formåede de dog ikke at få bolden forbi Kasper Schmeichel, der stod en stabil kamp, dog viste han enkelte tegn på usikkerhed, når han skulle ud af sit mål.

Manchester United pressede på for en udligning til slut, men Manchester City og Schmeichel holdte stand, og holdte favoritterne fra at score. Kampen endte 1-0 til Manchester City, og Kasper Schmeichel holdte dermed buret rent for tredje kamp i træk.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu