Наши партнеры

Menu



Real-skurk undskylder og træneren forsvarer

Spansk fodbold

Real Madrid-forsvarer, Pepe, undskyldte for at have sparket en Getafe-medspiller i forbindelse med et straffespark, som portugiseren begik i gårsdagens lokalderby. Hans cheftræner Juande Ramos var dog hurtig til at forsvare sin handling.

I gårsdagens lokalbrag mellem Real Madrid og Getafe udspillede der sig et sandt drama i kampens afsluttende fase. Real-forsvareren Pepe begik straffespark mod Getafes Javier Casquero, hvorefter han sparkede ham to gange i ryggen, da Getafe-spilleren lå i græsset. Efter kampen var Pepe tydeligt rystet over sin egen handling.

”Jeg er meget skuffet over min indsats. Jeg gjorde det i kampens hede, og jeg kan som alle andre begå fejl. Det vigtigste er, at jeg undskylder for, hvad jeg har gjort. Jeg undskylder over for fansene, Madrid, Getafe, Casquero og alle andre, som overværede min handling,” forklarede Pepe til verdenspressen efter opgøret

”Jeg har endnu ikke haft mulighed for at tale med Casquero, så jeg beder om tilgivelse nu. Jeg har aldrig gjort noget lignede, og jeg kan ikke forklare, hvad der pludselig skete for mig. Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske nu, men jeg bør få en straf,”sluttede en ærlig Pepe.

Hans cheftræner, Juande Ramos, var dog hurtigt ude og forsvare sin portugisiske centerforsvarer.

”Pepe blev frustreret på sig sig selv, da han begik straffesparket, og så ville han sparke ud i luften, ikke på selve spilleren. Jeg er helt sikker på at disciplinærudvalget vil indse, at han tabte hovedet, og ikke gik efter manden,” forklarede Ramos ifølge Reuters.

På det efterfølgende straffespark brændte Casquero straffesparket, og Real Madrid endte med at vinde 3-2 på et mål i overtiden af Higuain.

Getafes præsident, Angel Torres, har forlangt en karantæne-periode på mindst ti spilledage til Pepe.

Se videoen med Pepe, som går amok i tirsdagens kamp – klik her.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu