Наши партнеры

Menu



Real Madrid vandt sikker sejr over BATE

Champions League

Kongeklubben sikrede sig her til aftens sæsonens første dugfriske CL-point, da den hviderussiske udfordrer, BATE Borisov, blev manet til jorden med en sikker sejr. Hollændere og spaniere var særligt indblandede i aftenens mål.

Det blev til den forventede nemme hjemmesejr til Real Madrid, da de på sikker vis kørte en sejr hjem mod de undertippede gæster, BATE Borisov. Dog fandt kampen alligevel spændende momenter og flot fodbold, blandt andre ved Real Madrids første mål, samt da en BATE-spiller måtte prøven turen i det tidligere bad.

Ydermere lagde spanierne bedst ud. Van Nistelrooy stod efter blot fire minutter fri, men måtte stoppe sit løb mod mål, da den ene linjedommer vinkede for offside. Få minutter efter var de hvidklædte dog på spil igen, denne gang ved en anden hollænder.

Det var træsko og flamenco, da Guti og Van Der Vaart på fremragende vis kombinerede sig frem mod mål, hvorefter Sergio Ramos nemt kunne afslutte det velsmurte angreb. 1-0 til favoritterne.

I anden halvleg nettede Real Madrid igen. Atter en gang var det en blanding af spansk og hollandsk blod, da Raúl forcerede den hviderussiske keeper til at bokse en afslutning fra den spanske konge væk. Herefter var der på typisk vis en vis stor hollænder til stede på rette plads, da Ruud Van Nistelrooy nettede.

Før kampen sluttede af, formåede BATE-manden, Anri Khagush, at blive smidt ud, da han modtog sit andet gule kort efter en slem tackling mod Marcelo. Kampen ender 2-0 til Real Madrid.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu