Romas rumænske forsvarsspiller Christian Chivu har udtalt, at han vil væk fra Roma, og er siden blevet jagtet af Inter og Barcelona, men det ser nu ud til, at forsvarsspilleren skriver under med de spanske mestre.
Christian Chivu har været en solid forsvarsspiller for Roma siden han kom til fra Ajax. Chivu har efter sin udmelding om, at han ville væk fra Roma, været jagtet af Inter og Barcelona, men nu ser det ud til, at Barcelonas overmænd Real Madrid løber af med sejren, og dermed sikre sig Chivus underskrift.
Real Madrids sportsdirektør Pedrag Mijatovic skulle lige nu være i Rom med Chivus agent, Ernesto Bronzetti, for at få de personlige betingelser på plads.
Det menes, at Real Madrid skal betale 135 millioner kroner for den rumænske landsholdsspiller. En officiel erklæring ventes inden for de næste 24 timer.
Skriv et svar