Наши партнеры

Menu



Real Madrid-profil: Inter er interessant

Spansk fodbold

Real Madrids midtbaneprofil, Guti, har ikke fået meget spilletid i kongeklubben, siden forstærkningerne i sommerens transfervindue blev købt. Guti ønsker at kæmpe for mere spilletid, men samtidig er han ikke afvisende over for et skifte.

Real Madrids spanske midtbanespiller, Guti, har haft svære arbejdsvilkår i den senere tid, hvor hans position har været overtaget af spillere som Kaká og Rafael van der Vaart. Det har fået Guti til at tænke lidt over fremtiden.

”Jeg vil gerne spille min kontrakt i Real Madrid færdig, men det er også sandt, at jeg ville elske at kunne spille for et andet hold,” forklarer han ifølge Daily Mirror.

Midtbaneprofilen, som er kendt for et godt overblik, har været sat i forbindelse med engelske klubber som Tottenham og Bolton, men også det italienske tophold Inter, har vist sin interesse. Sidstnævnte er Gutis førsteprioritet, hvis han skal forlade den spanske hovedstad.

”Jeg ville tage dertil med åbne arme. Det er fantastisk klub. Jeg har gode venner der i Samuel Eto’o og Wesley Sneijder,” slutter han.

Guti har fået sin fodboldopdragelse i Real Madrid, hvor han blev tilknyttet førsteholdstruppen tilbage i 1995.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu