
De spanske mestre fra Real Madrid henter stortalentet Daniel Parejo tilbage før tid.
Daniel Parejo blev i sommers lejet ud til engelske Queens Park Rangers for hele den igangværende sæson. Men nu tyder alt på, at den unge midtbanespiller er på vej tilbage til hovedstaden. Parejo er i øjeblikket i Madrid, og det forventes, at de to klubber i løbet af dagen bliver enige om at ophæve lejemålet.
Parejo har gjort det glimrende i QPR, hvor han står noteret for fjorten kampe.
Hvis detaljerne som ventet falder på plads, bliver Daniel Parejo den tredje ungdomsspiller, der bliver tilknyttet førsteholdet i den spanske kongeklub. Inden sæsonen blev nemlig både Rubén de la Red og Javi García indlemmet i A-truppen.
Det forventes, at allerede torsdag stiller den 19-årige spanier sig til rådighed for den nyvalgte træner, Juandé Ramos.
Skriv et svar