Наши партнеры

Menu



Real Madrid hentede smal sejr hjemme

Champions League

Det spanske storhold Real Madrid mødte i aften gruppe C’s absolutte bundhold, FC Zürich. Real Madrid hentede en smal 1-0-sejr mod det schweiziske mandskab.

Real Madrid var på forhånd udråbt som favoritter, eftersom aftenens gæstende hold FC Zürich blot blev noteret for en enkelt sejr, men det var mod AC Milan, som før aftenens runde indtog førstepladsen.

Real Madrid sad på spillet fra første fløjt, og efter tyve minutter fandt hjemmeholdet vejen til udeholdets netmasker. Kaká spillede Higauín fri i dybden, og så kunne den målfarlige argentiner sikkert sende værterne i front.

Herefter fik Madrid-mandskabet lidt ned i tempo, mens FC Zürich tydeligvis ville undgå en stor ydmygelse, og derfor var yderst defensivt orienteret, hvor hovedparten af deres spillere var nede og forsvare på egen banehalvdel.

Det gjorde naturligvis arbejdsbetingelserne svære for Real Madrid, som ikke kunne glæde sig over flere mål. Til gengæld kom holdets store portugisiske stjerne, Cristiano Ronaldo, på banen med tyve minutter tilbage af opgøret, hvor han afløste Raúl.

Real Madrid bringer sig med den smalle 1-0-sejr sig op på førstepladsen med ti point, mens AC Milan, som spillede 1-1 mod Marseille, rykker ned på andenpladsen med syv point.

Resultater fra gruppe A og C:

Bayern München – Maccabi Haifa – 1-0

1-0 I. Olic (62)

Bordeaux – Juventus – 2-0

1-0 Fernando (54)

2-0 M. Chamakh (90)

AC Milan – Marseille – 1-1

1-0 M. Borriello (10)

1-1 L. Gonzalez (16)



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu