Наши партнеры

Menu



Real Madrid byder stort på Ribery

Spansk fodbold

Den spanske kongeklub har købt Kaká og Ronaldo, men vil også have Franck Ribery. Real Madrid har givet et bud, der nærmer sig en værdi af en halv milliard kroner.

Real Madrid har allerede måttet slippe 1,2 mia. kroner for at hente Kaká og Ronaldo til klubben, men der er tilsyneladende penge tilbage på kontoen. I hvert fald meddeler avisen ”The Daily Star” nu, at Real Madrid har afgivet et stort bud på Bayern München-spilleren Franck Ribery.

Spanierne har angiveligt tilbudt to af deres egne spillere, nemlig Arjen Robben og Wesley Sneijder, samt ca. 130 mio. kroner for Ribery. Værdien for Robben og Sneijder vurderes at være ca. 350 mio. kroner, så den samlede værdi af handlen for Ribery bliver dermed på ca. 480 mio. kroner.

Bayern Münchens træner, Luis Van Gaal, håber på snarest at kunne afklare Riberys fremtid for at undgå, at transfer-spekulationerne ødelægger klubbens forberedelser til den kommende sæson.

En afgørende faktor for handlen er spørgsmålet om, hvorvidt Robben og Sneijder overhovedet vil spille i tysk fodbold, og om Bayern München vil imødekomme deres respektive lønkrav. Desuden har begge spillere formodentlig også andre muligheder. Sneijder skulle være i Chelseas søgelys, mens altid købelystne Manchester City gerne vil have Robben til klubben.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu