Наши партнеры

Menu



Real Madrid besejrede Mallorca

Spansk fodbold

Mallorca og Real Madrid kom begge med sejre i bagagen, så begge hold havde blod på tanden, og kampen startede da også godt.

Første halvleg bød på et højt tempo, og bolden skiftede næsten hele tiden fra felt til felt, dog kom der ikke det store ud af det. Real Madrid kom bedst fra start, og de fik tilkæmpet sig en masse chancer, og spillede overraskende godt, deres største chance faldt til Robinho, der tæmmede bolden, og dernæst skød den op på overliggeren. Mallorca kom også frem til en del chancer, deres største chance i første halvleg, var et skud ude fra venstre side fra Jonás der både skruede og dykkede, men Iker Casillas havde dog læst afslutningen.

I starten af anden halvleg, fik Real Madrid endnu en kæmpe chance, da Ramos på et indlæg fik headet bolden videre til Diarrá, der inde i feltet kom flyvende ind mod bolden, og på mystisk vis ikke fik drejet bolden ind mod mål.

Den stærkt spillende Sergio Ramos, der kampen igennem fik tilspillet sig en masse bolde på højrefløjen, måtte efter 60 minutter forlade banen, grundet en skade i højre fod.

21 minutter inde i anden halvleg, opstod der et mindre håndgemæng blandt spillerne, da der var en Mallorca-spiller der lå ned, hvorefter Madrids Gago, forsøgte at sparke bolden ud, men det blev i stedet en aflevering til Higuaín, der fik lagt bolden indover, til Diarrá der spillede bolden videre til Robinho, der så fik afsluttet et stykke over mål.

Efter 78 minutter scorede Reyes på frisspark, han satte bolden helt oppe i højre hjørne og Mallorcas målmand, Moya, havde ikke en chance for at tage det skruede skud.

Mallorca der spillede med den tidligere Barcelona spiller, Maxi Lopez, som ene mand i front, kampen igennem, fik ikke skabt det store i anden halvleg.

Tempoet faldt generelt i anden halvleg, og set over hele kampen var det en fortjent sejr på 1-0 til Real Madrid, men de spillede dog ikke overbevisende, Real ligger nu på en delt førsteplads med 38 point, sammen med Barcelona og Sevilla.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu