Наши партнеры

Menu



Real Madrid bekræfter: Agger på ønskelisten

Spansk fodbold

Real Madrids vicepræsident, Jose Angel Sanchez, bekræfter i dag, at den unge dansker, Daniel Agger, er på klubbens ønskeliste, og at man muligvis byder på ham til vinter.

Real Madrid har endnu en gang fået øje på en dansker, som muligvis kan forstærke holdet. Nu er der tale om landsholdsforsvareren, Daniel Agger, som klubbens vicepræsident, Jose Angel Sanchez, bekræfter at man holder godt øje med.

”Vi havde allerede planer om at købe Agger i sommer sammen med en række andre spillere. Men Robinho-sagen fik desværre så meget opmærksomhed, og krævede så mange ressourcer fra klubbens side, at vi var nødt til at opgive planerne om at lancere et bud på Agger og andre spillere, som vi havde i tankerne,” fortæller Sanchez til Kunsport.dk.

Den spanske gigantklub vil forsøge, at hente Agger til vintertransfervinduet i januar.

”Han er en spiller, som vi har haft kig på i lang tid, og det er sandsynligt, at vi vil byde på ham i januar. Han er en verdensklassespiller og han ville uden tvivl passe godt ind i vores system. Det vi har brug for i øjeblikket er en forsvarer og en angriber, og i øjeblikket står Agger øverst på vores ønskeliste. Men jeg må også sige, at vi ikke har lagt os fast på hvem vi vil byde på, da vi stadig arbejder på at fastlægge vores købs-strategi til januar,” slutter Sanchez.

Aggers agent Per Steffensen ønsker ikke at kommentere på historien.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu