
Real Madrid spillede i aften på udebane mod Espanyol. Trods en usikker start af gæsterne, fandt de Espanyols svagheder, og sejrede sikkert 3-0.
Real Madrid, som har forstærket sig markant henover sommerens transfervindue, har med de mange stjerneindkøb tiltrukket sig yderligere opmærksomhed. Holdet er sammensat for at levere underholdende fodbold, og det var, hvad tilskuerne fik, da holdet holdt nullet for første gang i denne Primera Division-sæson.
Aftenens modstander var Espanyol og hjemmeholdet var det mest chanceskabende hold i første halvleg, men på trods af, at Iker Casillas måtte ud i fuld længde og afværge chancerne, var det gæsterne fra hovedstaden, som kom først på måltavlen.
Esteban Granero lagde roligt bolden forbi Espanyols keeper, Kameni, efter et flot kombinationsspil af Madrid-mandskabet. Granero startede for første gang inde, mens blandt andre Cristiano Ronaldo startede ude på bænken.
I anden halvleg indledte Espanyol med samme presspil, som de påbegyndte kampen med, men lige lidt hjalp det. 77 minutter inde i kampen spillede Kaká bolden videre til Jose Maria Guti, som sikkert sendte bolden ind bag Kameni til 2-0.
Kampens sidste scoring blev sat ind af indskiftede Ronaldo, som med sine hurtige antrit lige akkurat ikke var offside, og derfor kunne løbe direkte ned mod Espanyol-målmanden fra sin højrekant, hvorefter han køligt lavede tunnel på Kameni og derfor gjorde ydmygelsen total.
Real Madrid ligger nu på andenpladsen á point med ærkerivalerne FC Barcelona, som også vandt her til aften, da de besejrede Getafe med 2-0 på mål af Zlatan Ibrahimovic og Lionel Messi. Espanyol kunne notere sit andet nederlag i sæsonen, og derfor ligger holdet i skrivende stund på sidstepladsen.
Skriv et svar