Ifølge La Gazzetta dello Sport skifter den italienske angriber, Antonio Cassano, permanent til Sampdoria efter at have været lejet ud til klubben i denne sæson.
Efter en turbulent tid i Roma skiftede den kontroversielle spiller, Antonio Cassano, i 2006 til kongeklubben, Real Madrid. Her blev han genforenet med sin yndlingstræner, Fabio Capello, der havde stor tiltro til problembarnet.
Succesen udeblev dog i den hvide dragt, og i sommers tog Cassano så turen tilbage til støvlelandet. Destinationen var Sampdoria på en lejekontrakt, og efter at have genfundet spilleglæden i hjemlandet, har han nu underskrevet en permanent aftale, der løber frem til år 2012.
Handlen koster efter sigende Sampdoria omkring 30 millioner kroner.

d. 21/08/2026 13:54 |
Skriv et svar