Наши партнеры

Menu



Real Madrid-angriber: En svær situation

Spansk fodbold

Real Madrids argentinske målræv, Javier Saviola, har fået svært ved at tilspille sig en plads i startformationen, efter tilgangen af Klaas-Jan Huntelaar. Saviola vil derfor søge væk fra hovedstadsklubben.

Javier Saviolas tilværelse i Real Madrid har ikke budt på mange gode oplevelser, da han for det meste har fristet en tilværelse på bænken. Tidligere på sæsonen forsikrede klubbens ledelse, at han havde en fremtid i klubben, men eftersom Kongeklubben både har skiftet ud på træner- og præsidentposten ser fremtiden atter sort ud.

”Det er en svær situation. Du skal være meget stærk mentalt, fordi jo flere kampe der går uden du spiller des mere ødelagt psykologisk bliver du,” fortæller en nedtrykt Saviola ifølge Sporting-life.com, og han fortsætter:

”Jeg snakkede med Juande (Ramos, red.) for at finde ud af hvor jeg stod. Jeg fortalte ham at jeg havde brug for at spille, og hvis jeg ikke indgik i hans planer måtte han lade mig gå i januars transfervindue, fordi situationen er uholdbar.”

En række engelske medier har sat den lille argentiner i forbindelse med Portsmouth, som leder med lys og lygte efter en afløser for Jermaine Defoe, som er skiftet tilbage til Tottenham.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu