Den spanske hovedstadsklub, Real Madrid, har accepteret Robinhos ønske om at forlade kongeklubben til fordel for Chelsea, skriver klubben på sin hjemmeside.
Real Madrids unge troldmand, Robinho, har igennem den seneste tid givet udtryk for, at han gerne ville skifte til den engelske storklub Chelsea, men dette accepterede kongeklubben ikke i første omgang.
Robinho har dog valgt at presse klubben yderligere, hvilket har fået de spanske mestre til at give holdets nummer 10 lov til at forlade madrilenerne til fordel for London-klubben.
”Real Madrid vil aldrig beholde en spiller mod dennes vilje. Som et resultat af den politik har vi ingen anden udvej end at acceptere Robinhos ønske om at bryde vores gensidige aftale, hvis det er det, han vil,” skriver Real Madrid i en meddelelse.
Chelsea har senest lagt omkring 230 millioner kroner på bordet for den 24-årige brasilianer.

d. 18/10/2025 22:58 |
Skriv et svar