Premier League-klubben, Reading, har valgt at udleje det danske målmandstalent, Mikkel Andersen, til Torquay, hvor han nu får chancen som førstekeeper i den næste måned.
For et år siden skiftede Mikkel Andersen danske AB ud med Premier League-klubben Reading. Det 19-årige målmandstalent står dog bag både Marcus Hahnemann og Adam Federici, og derfor har Reading valgt at udleje Andersen til Conference League-holdet Torquay, hvor han i den næste måned vil være førstekeeper.
”Jeg har ikke spillet ret meget i år, så først og fremmest glæder jeg mig til at få nogle kampe. Jeg skal være førstemålmand, trænede første gang med holdet i går, og skal så i aften debutere,” siger Mikkel Andersen til bold.dk.
Lejeaftalen løber kun den næste måned, og aftalen ser ikke ud til at blive forlænget.
”Jeg skal vise mig frem for manageren, og vise, at jeg er en god målmand. Det giver mig selvfølgelig noget rutine at komme til at spille, også selvom det er på lidt lavere niveau, så det skal nok komme mig til gode,” siger Andersen.

d. 16/03/2026 23:37 |
Skriv et svar