Наши партнеры

Menu



Randers stadigvæk uden sejr i SAS Ligaen

Dansk fodbold

Randers FC er stadigvæk uden én eneste sejr i SAS Ligaen i den her sæson, efter at Silkeborg slog dem 2-0 på Essex Park søndag eftermiddag, hvor to mål i første halvleg af Rajko Lekic og Frank Hansen gjorde udslaget i kampen.

Ove Christensen har i sine to SAS Liga-kampe formået at få skrabet to point sammen via uafgjort ude imod AaB og uafgjort 1-1 hjemme imod OB. Med det i baghovedet løb Randers FC på banen, men alligevel var det Silkeborg der kom bedst fra start.

Frank Hansen gjorde det efter fjorten minutter til 1-0 for Silkeborg, da han opfangede en dårlig clearing fra Randers-forsvaret og det udnyttede Hansen til at banke bolden i mål.

Efter 35 minutter blev det endnu værre for Randers. Rajko Lekic var på spil foran Randers-målet, da modtog et indlæg fra Peter Degn, som havnede hos Lekic, som dirigerede bolden i mål med et strakt ben. Målet til 2-0 var Lekic’ ottende mål i sæsonen, der blev halvlegens sidste.

I anden halvleg havde Randers flere gange muligheden for at reducere, men trods deres mange chancer i anden halvleg formåede de ikke at score i kampen og da Silkeborg ikke var synderligt interesseret i at komme fremad banen endte kampen derfor 2-0 til gæsterne.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu