
Kronjyderne Randers FC har i dag underskrevet en toårig aftale med den 15-årige midtbanespiller Casper Fiehn. Han tiltræder klubben fra Åstrup/Hammelev.
Randers FC har fundet en talentfuld midtbanespiller på Djursland. Der er tale om den 15-årige midtbanespiller Casper Fiehn, som spillede for klubben Åstrup/Hammelev.
Kronjyderne har underskrevet en toårig ungdomskontrakt med spilleren, som beskriver skiftet som et drømmeskifte.
”Aftalen med Randers FC er et skridt for mig på den store vej. Det er begyndelsen på en drengedrøm. Jeg glæder mig utroligt meget til at komme til at spille i Randers, men vil også gerne rette en tak til Åstrup/Hammelev, der har en stor fortjeneste i, at jeg står her i dag,” fortæller Casper Fiehn til Randers FC’s hjemmeside.
Fiehn vil i første omgang skulle koncentrere sig om at yde sit optimale på U15- og U17-holdet.
Skriv et svar