Наши партнеры

Menu



Randers sejrede i målorgie

Dansk fodbold

Randers FC ydmygede i sandhed AC Horsens, som her til aften gæstede kronjyderne. Randers FC besejrede Den Gule Fare med hele 5-1.

Hjemmeholdet Randers FC fik en fantastisk start på kampen, da AC Horsens kom på besøg her til aften. Kampen havde kun været i gang i halvandet minut, før gæsternes forsvar begik en stor fejl, hvilket serverede bolden for fødderne af Søren Berg, som nemt kunne score kampens første mål til 1-0.

Horsens satte sig dog et ekstra gear op efter scoringen mod dem, men de formåede ikke at få bolden i nettet i første halvleg. Det gjorde Randers til gengæld i det 25. minut. Søren Berg stak af sted på højrekanten, hvorefter han lagde bolden ind i fødderne på Mikkel Beckmann, som kom stormende mod Horsens-målet. Han kunne sætte bolden i mål til 2-0.

I anden halvleg gik tempoet væsentligt ned, men mulighederne i begge ender var der fortsat. Efter 67 minutters spil kom den indskiftede Ricki Olsen på måltavlen. Olsen var blevet skiftet ind til fordel for Tobias Grahn, som døjede med sygdom. Marc Nygaard og Mikkel Beckmann stod for det flotte forarbejde, inden Olsen fik bolden ind i det tomme mål.

Seks minutter senere kunne Niels Lodberg reducere til 1-3, men herefter fortsatte hjemmeholdet med at presse udeholdet. Tidiane Sane kunne score til 4-1 med tre minutter tilbage af den ordinære tid, mens Marc Nygaard lukkede en underholdende målfest til 5-1 inde i dommerens overtid.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu