Efter Henrik “Tømrer” Pedersens melding om, at han højst sandsynligt vender hjem til Danmark efter den indeværende sæson, har fået danske SAS Liga-klubber op ad stolene. Nu vil Randers FC hente den tidligere landsholdsspiller.
Henrik “Tømrer” Pedersen ser helst, at han spiller i en klub nær Silkeborg, da han netop har købt hus i byen. Silkeborg IF er dog ikke interessant for Pedersen, der i går meddelte, at han ikke ønsker at optræde i 1. divisionen. Randers ligger ikke langt fra Silkeborg, og samtidig med at Randers’ ledelse er interesseret i “Tømreren”, så kunne kronjyderne bestemt være en mulig ny arbejdsgiver for Bolton-spilleren.
Randers FCs direktør, Jacob Nielsen, siger følgende til Randers Amts Avis:
“Det lyder bestemt interessant. Han ville pryde ethvert superliga-hold, men det er op til Kim Ziegler og Colin Todd at afgøre.”
Henrik Pedersens agent, Michael Johansen, ville ikke afsløre noget, men sagde:
“Så vidt jeg ved, er der ikke så langt fra Silkeborg til Randers.”
Nej det dropper i bare.