Наши партнеры

Menu



Randers lader klubrekord-indehaver gå

Dansk fodbold

Randers FC tager på søndag afsked med tre spillere, hvor Ralf Pedersen-erstatningen, Steven Pressley, er den ene af de tre. De to andre er Lars Larsen samt klubrekord-indehaveren, Søren Holdgaard. Fælles for dem alle er, at de ikke får deres kontrakter forlænget.

Randers FC’s sidste kamp i 2008 bliver spillet på søndag, og her vil man tage afsked med tre spillere, som ikke får forlænget deres kontrakter. Der er tale om Søren Holdgaard, Lars Larsen samt Steven Pressley.

Søren Holdgaard har været med siden Randers FC blev dannet i 2003, således er han indehaver af klubrekorden med 147 kampe på CV’et.

Lars Larsen har ligesom holdkammeraten været med fra start, han har dog også været i Herfølge, OB og Skive, inden han vendte tilbage. Larsen står noteret for 66 kampe.

Herudover siger klubben farvel til Steven Pressley, som med en vis rutine var udset til at skulle afløse anfører, Ralf Pedersen, som blev solgt til Viborg. Pressley har indtil videre kun spillet otte kampe for kronjyderne.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu