Наши партнеры

Menu



Randers henter Tobias Grahn

Dansk fodbold

Tobias Grahn har efterhånden været godt rundt i de danske klubber, og i dag er der kommet en ny. Randers har nemlig skrevet en treårig kontrakt med svenskeren.

Tobias Grahn fik i efteråret opløst sin kontrakt med den spanske klub, Gimnastic, og siden har den svenske midtbanespiller været på jagt efter en ny arbejdsgiver. Den har han så endelig fundet i dag, da Randers bliver hans fjerde klub i Danmark.

“Det er en spiller, som vi er meget glade for at få til klubben. Han kan tilføre holdet masser af kvalitet. Han har ganske vist været væk fra dansk fodbold et stykke tid, men jeg er sikker på, at han er sulten efter at vise, at han igen kan blive til en af de allerbedste spillere i SAS Ligaen,” siger cheftræner John Faxe Jensen i en pressemeddelelse.

“Jeg har brugt de seneste to måneder på at tænke en mulig beslutning grundigt igennem, for jeg ville have, at det skulle være den rigtige beslutning. Efter at jeg flere gange har mødtes med Faxe og Randers FCs ledelse er jeg nu sikker på, at jeg har truffet den helt rigtige beslutning,” udtaler den nybagte Randers-spiller.

Tobias Grahn har tidligere optrådt for Lyngby, AGF og OB i SAS Ligaen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu