Наши партнеры

Menu



Randers FC lejer FCK-reserveangriber

Dansk fodbold

Randers FC meddeler i dag, at man har indgået en lejeaftale med FC København omkring holdets angriber, José Júnior. Aftalen gælder året ud.

FC Københavns angriber, José Júnior, udlejes med øjeblikkelig virkning til Randers FC, efter at han har bestået det obligatoriske lægetjek. Den 33-årige angriber har tegnet en lejeaftale, som løber året ud.

“Jeg ønsker at komme til at spille fodbold i SAS Ligaen igen, og jeg føler, at jeg i valget af Randers FC har taget den rigtige beslutning. Jeg har fået et godt indtryk af klubben. Jeg er sikker på, at jeg kan tilbyde Randers FC noget godt, ligesom jeg er sikker på, at også Randers FC kan give mig noget positivt. Og den tro overbeviste mig om, at jeg skulle tage imod Randers FCs tilbud,” siger Junior til Randers FC’s hjemmeside.

Kronjyderne har længe søgt efter en erstatning for den skadede angriber, Marc Nygaard. Holdets cheftræner John “Faxe” Jensen, mener, at holdets nye forstærkning er den helt rette mand til truppen.

“I José Júnior tror jeg, at vi har fundet den type spiller, som dels passer godt til vores spillestil, dels er type, som vi har behov for lige nu og her. Jeg er sikker på, at han kan hjælpe os med at få lavet nogle mål, og jeg ser frem til, at José Júnior allerede bliver en del af den trup, der skal spille mod OB på mandag.”

Den brasilianske angriber, som var udlejet til FC Nordsjælland i foråret 2009, vil indlede træningen med Randers-truppen på torsdag.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu