Наши партнеры

Menu



Randers-direktør: Situationen er kritisk

Dansk fodbold

Et enkelt point efter 5 kampe og en placering i bunden af SAS Ligaen er kendsgerningerne for Randers FC. Klubbens direktør erkender, at situationen er kritisk, men en fyring af træneren er ikke et tema.

Før sæsonen fremlagde Randers FC en række målsætninger, der blandt andet involverede, at klubben skulle have medaljer senest med udgangen af 2011/2012-sæsonen, og at klubben i indeværende sæson skal ende i top 5.

Det vækker derfor bekymring i klubben, at det kun er blevet til et enkelt point i de fem kampe, der indtil videre er blevet spillet. Randers FC’s direktør, Jacob Nielsen, slår først og fremmest fast, at en fyring af klubbens træner, John ”Faxe” Jensen, ikke er et tema. Jacob Nielsen siger til Ekstra Bladet:

”Vi har vendt situationen meget internt, men på intet tidspunkt har det været et tema med Faxe. Jeg kan ikke sætte en finger på hans arbejde. Jeg er sikker på, at det her snart vender, og vi skal nok få opfyldt vores målsætning for sæsonen.”

Jacob Nielsen erkender dog, at målsætningerne midlertidigt må vige, så klubben kan få point på kontoen:

”Men lige nu bliver vi nødt til at lægge al snakken om top fem væk, og spillerne må begynde at koncentrere sig om at vinde nogle kampe. Problemet er jo ikke, at vi taber ufortjent hjemme til Brøndby. Problemet er jo, at vi taber til hold som Sønderjyske. Jeg er sikker på, at alvoren er gået op for alle i og omkring Randers FC. Selvfølgelig er situationen kritisk.”

Randers FC har en svær udekamp mandag den 24. august, hvor klubben møder OB på udebane, og herefter venter to hjemmekampe mod henholdsvis Esbjerg fB og AaB.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu