Наши партнеры

Menu



Ramos forlader sin post i Sevilla

Spansk fodbold

FC Sevillas træner, Juande Ramos, valgte sent fredag aften at sige sit job op, derfor ligner han nu afløseren for Martin Jol i Tottenham.

Sevilla fastholdte ellers, at Ramos ville blive i klubben, trods de massive spekulationer, men fredag aften lød der pludselig nye toner fra UEFA Cup-vinderne. Ramos forlod posten sent fredag aften.

”Det har været den sværeste beslutning i mit liv. Mit hjerte banker for Sevilla, men af hensyn til min familie og min karriere var det umuligt at afslå muligheden for at tage til London,” skrev Juande Ramos på sin hjemmeside.

Ramos, hvis kontakt udløb til sommer, opnåede hele fem trofæer på blot to sæsoner. Den 53-årige spanier var med til at vinde to UEFA Cup-titler, en pokaltitel samt den europæiske og spanske Super Cup.

Manolo Jimenez er manden, der har overtaget trænersædet fra den yderst succesfulde træner. Jimenez havde sin første træning med truppen lørdag formiddag. Den tidligere spanske landsholdsspiller spillede som aktiv 14 år i Sevilla, hvor han også formåede, at blive forfremmet fra klubbens 2. divisionshold.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu