Наши партнеры

Menu



Puskas-pris er en realitet

Andet fodbold

Den ungarske legende, Ferenc Puskas, vil lægge navn til FIFA’s nye pris, som vil blive uddelt ved et stort fodboldshow i december måned. Prisen gives for årets flotteste scoring.

FIFA har i dag annonceret en ny pris, der blandt en række andre, vil blive overrakt ved FIFA’s fodboldgalla den 21. december. Prisen går under navnet Puskas-prisen og gives til den spiller, der har scoret årets flotteste mål.

Den ungarske Ferenc Puskas scorede hele 83 mål i 84 landskampe op gennem 1950’erne, mens han dannede angrebsduo med Alfredo de Stefano i Real Madrid, hvor han scorede 324 mål i 372 kampe. Derudover var han også med til at kvalificere Ungarns landshold til VM-finalen for første gang, hvilket skete tilbage i 1954.

Prisens fem kriterier for det pågældende mål er, at det skal være flot, det skal være scoret i et vigtigt opgør, det må ikke være scoret på baggrund af et uheld fra modstanderholdet, og derudover skal målscoreren have overholdt fair play-reglerne. Det sidste kriterium er, at målet skal være sat ind mellem juli 2008 og juli 2009.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu