Наши партнеры

Menu



Prica: Jeg bliver nødt til at skifte

Engelsk fodbold

Den tidligere AaB-topscorer, Rade Prica, der for snart et år siden skiftede til Roy Keanes hær i den bedste engelske række. Nu er den svenske målmager ved at være godt træt af den bænkplads, han næsten har været fast mand på, hos Sunderland, og vil nu væk.

Spekulationen har over sommeren udviklet sig, og klarheden om Pricas utilfredshed står nu ikke til tvivl. Derfor er svenskeren blevet sat i forbindelse med flere klubber, blandt andet AaB og FC København, sommeren over.

Den målglade svensker valgte dog at blive i Sunderland, og det får ikke ligefrem Prica til at trække på smilebåndet.

”Som tingene er, kan jeg ikke blive her. Jeg bliver nødt til at skifte, jeg bliver nødt til at spille på førsteholdet et eller andet sted,” siger Rade Prica ifølge Sunday Sun.

Man holder kraftigt øje i Danmark med udviklingen i sagen, og specielt AaB skulle være højt interesserede i at hente den famøse angriber tilbage til klubben. Et skift tilbage til Danmark virker Prica dog heller ikke helt afvisende overfor.

”Den danske liga er den bedste i Skandinavien, så det ville være godt at spille der, men jeg venter bare og ser, hvad der sker i januar. Men hvis jeg skifter, skal det være på en permanent aftale, ikke en lejeaftale,” uddyber Rade Prica.

Svenskerens sidste optræden for ”The Black Cats” var helt tilbage i marts måned. For at det ikke skal være løgn, så har SAS Liga-topscoreren fra sæsonen 2006-2007, end ikke siddet på bænken i indeværende sæson for Sunderland.

Dermed skulle det ikke være helt umuligt at få lokket Sunderland til at sælge. I det nordjyske vil man heller ikke afvise, at han er et emne i klubben.

”Han vil altid være et emne i AaB. Det vil da også være mærkeligt andet med den succes, han havde i AaB,” siger AaB’s direktør Lynge Jakobsen ifølge sporten.dk.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu