
Henrik “Tømrer” Pedersen har siden han blev fritstillet i Bolton ledt efter en ny klub. Nu er Preston fra den andenbedste række interesseret, da de højst sandsynligt mister deres angriber David Nugent.
Henrik “Tømrer” Pedersen vil gerne fortsætte karrieren i England, og det er nu muligt, da Preston fra Coca Cola Championship har meldt deres interesse.
“Jeg har sagt til min agent, at jeg ikke vil høre noget, før der er noget helt konkret at tage stilling til, men jeg synes da, at Preston lyder som en spændende mulighed, for så kan jeg jo blive boende,” sagde Henrik “Tømrer” Pedersen til den engelske avis News of the World.
Preston mister højst sandsynligt deres nyslåede engelske landsholdsspiller David Nugent til en Premier League-klub, og dermed bliver der et hul i angrebet, og her har Preston udset sig danskeren.
Skriv et svar