Наши партнеры

Menu



Pressley fortsætter i hjemlandet

Dansk fodbold

Steven Pressley fik ikke sin kontrakt forlænget med Randers ved udgangen af 2008. Forsvarsspilleren har dog fundet sig en ny klub, da Falkirk har skrevet en halvårig kontrakt med ham.

Randers hentede før denne sæson Steven Pressley som erstatning for Ralf Pedersen, der skiftede til Viborg. Pressleys kontrakt med Randers udløb ved udgangen af 2008, og forsvarsspilleren fik den ikke forlænget. Skotten har dog fundet sig en ny arbejdsgiver, da han har fået en halvårig kontrakt med Falkirk i hjemlandet.

“Jeg er yderst tilfreds med at have skrevet kontrakt med en spiller, jeg har beundret i mange år. Hans erfaring og lederegenskaber vil hjælpe de andre spillere i klubben, især de unge,” siger Falkirk-manager John Hughes til klubbens egen hjemmeside.

Falkirk ligger placeret som næstsidst i den skotske Premier League.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu