Наши партнеры

Menu



Premier League-bundholds profil skadet

Engelsk fodbold

Nedrykningstruede Bolton får nu endnu svære ved overlevelse, da holdets profil Kevin Davies har brækket hånden, hvilket højst sandsynligt holder ham ude i resten af sæsonen.

Boltons angriber Kevin Davies, der i lørdagens kamp mod West Ham blev hyldet, da han scorede kampens enlige mål, pådrog sig i selvsamme kamp en skade i hånden.

En scanning har vist, at Davies’ hånd er brækket tre steder, hvilket sandsynligvis holder ham ude i resten af sæsonen.

”Jeg har tre brud og blev opereret tirsdag. Der er en chance for, at jeg kan være med i de sidste to kampe, men det er tvivlsomt. Forhåbentlig går det i orden hurtigt. Jeg vil få en ny scanning, inden vi møder Sunderland, og måske kan jeg spille med en skinne på,” fortæller angriberen til Sky Sports, der med sikkerhed ikke kan spille holdets kommende to kampe, da han har karantæne.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu