Christian Poulsen er faldet godt til i Spanien, og allerede nu har han planer om, at afslutte sin karriere i det spanske.
Christian Poulsen skiftede i sommer fra Schalke 04 til Sevilla. Lige siden er det kun gået op af bakke for ham og hans hold, Poulsen er fast mand hos og Sevilla. Sevilla ligger på andenpladsen i Primera Division, med samme antal point som førstepladen FC Barcelona, og dermed ser det aldeles lyst ud for klubben. Poulsen skulle også være faldet så godt til, at han allerede nu, overvejer at stoppe karrieren i Spanien.
Lige nu er jeg så glad for det spanske, at jeg godt kunne tænke mig at blive her. Det gør det lidt sværere, når børnene bliver ældre, at rykke det hele op, hvis man skal skifte klub. Så umiddelbart forestiller jeg mig at blive i Spanien resten af karrieren,” sagde Poulsen til B.T.
Landholdsspilleren har kontrakt med det spanske tophold til 2009, men 27-årige Poulsen regner med, at der er en del flere år tilbage i benene til den tid.
“Jeg regner med at skulle stoppe, når jeg er i starten af 30’erne. Det er klart, at det er farligt at sige, for lysten og glæden kan jo stadig være der. Men det er, hvad jeg har tænkt,” fortalte Poulsen.
Skriv et svar